Laver kaldes også for lichener. Laver er dobbeltorganismer, der består af svampe, som lever i symbiose med grønalger eller cyanobakterier. Der kendes ca. 14.000 lavarter på verdensplan. I Danmark findes der ca. 1150 arter, hvilket antalsmæssigt næsten svarer til den danske blomsterplanteflora. Laver udgør et vigtigt biodiversitetselement i bl.a. klitter og skovnaturtyper, og er gode indikatorer for lang kontinuitet og naturkvalitet - i mange tilfælde bedre end karplanter.

Almindelig lungelav (Lobaria pulmonaria) indikerer lang skovkontinuitet og et gunstigt skovklima. Foto af Lennarth Skov Espersen.

Laver danner et løv, som kaldes for thallus, som kan være skorpeformet, bladformet eller buskformet. Løvet beskytter algerne og er udformet på en sådan måde, at der trænger lys ind til algernes fotosyntese. Laver er ikke afhængige af næring udefra, da algerne danner sukkerstoffer som svampen kan udnytte. Vand optager laverne gennem overfladen, og næringssalte opkoncentrerer de effektivt fra støv og nedbør. De kan derfor vokse på steder, hvor næringsforhold, vandforhold eller andre levevilkår er ugunstige for andre organismer, fx på træers bark, på sten, på tage og på meget mager sandjord i klitter og på heder.

Grå dugskivelav (Lecanactis abietina) er en gammelskovsindikator, som findes i de mest værdifulde skove. Foto af Lennarth Skov Espersen.

Løvet optager ukritisk uorganiske stoffer. Dette gælder også urenheder i luften som fx tungmetaller og svovldioxid. Sådanne stoffer kan typisk skade laverne og da arterne har forskellig følsomhed, kan de anvendes som miljøindikatorer. Det er derfor oplagt at benytte sig at denne organismegruppe i fx vurdering af skoves ammoniakfølsomhed. Da mange arter er rødlistede, udgør de endvidere en hurtig vej til en højere HNV-score af et § 3-beskyttet naturområde. Særligt heder og skovmoser vil typisk kunne opnå en højere HNV-score ved at registrere laver.

Pudret bægerlav (Cladonia cenotea) er vurderet som sårbar (VU) på den danske rødliste.Foto af Lennarth Skov Espersen.

Meget tyder på at mange laver er gået tilbage i løbet af de sidste 30-50 år. For mange arters vedkommende kender man dårligt til deres udbredelser, og udbredelseskort er primært at finde i udenlandsk litteratur. Den primære årsag til lavernes tilbagegang er forringelse af deres habitater, som følge af ændringer i drift af landbrugs- og skovarealer samt luftforurening. Man ved ikke, hvor stor indflydelse disse ændringer har haft på udbredelsen af danske laver, og man har derfor heller ikke p.t. noget samlet overblik over den danske lavfloras tilstand, herunder om nogle arter er forsvundet fra Danmark og om nye er kommet til.

Lav bægerlav (Cladonia humilis) er vurderet som moderat truet (EN) på den danske rødliste.Foto af Lennarth Skov Espersen.

Data og viden om lavernes udbredelse og hyppighed i Danmark er meget begrænset. HabitatVision er i 2016/2017 i gang med en større undersøgelse af lav-floraen i Nationalpark Thy sammen med lektor emeritus ved Københavns Universitet, Ulrik Søchting. Projektet skal:

• Kortlægge, hvilke laver der findes i Nationalpark Thy, med særlig vægt på at identificere arter, som er karakteristiske for nationalparken og som nationalparken kan have et særligt nationalt ansvar for at beskytte,
  • Formidle naturtyper og deres karakteristiske lav-flora,
  • Formidle steder at opleve og studere laver,
  • Give anbefaling til forvaltningstiltag,
  • Beskrive lichenologisk værdifulde lokaliteter i en slutrapport og i en populærvidenskabelig artikel i Svampe/Urt/Flora og Fauna eller lignende.

HabitatVision kan tilbyde en af landets førende eksperter på området…