Forskning har høj prioritet i HabitatVision. Nedenfor ses eksempler på forskningsprojekter.
Gravhøje:
Projekttitel: "Plantelivet på danske gravhøje. Et botanisk forsknings- og formidlingsprojekt"
- I projektet er der undersøgt 256 gravhøje for botanisk indhold på forskellige skala i 2022. De indsamlede botaniske data er sammenlignet og analyseret med data fra 222 af de samme gravhøje, som er undersøgt i 1990/91, og beliggende i det tidligere Roskilde Amt.
- Der er bl.a. gennemført en landskabsanalyse, der angiver hvordan gravhøjene er placeret i landskabet, og der er anvendt artsscore, Ellenberg- og Grimeværdier. I analysen er der desuden inddraget data om gravhøjenes højde og tilgroningsgrad. Der er gennemført statiske test, der dokumenterer forskelle i vegetationen som følge af tid, størrelse og placering i landskabet. Der er desuden gennemført analyser, der dokumenterer forskelle i vegetationen rundt om på gravhøjen. I data fra 2022 er der desuden inddraget data om mosser og udvalgte laver, som også er anvendt til at dokumentere forskelle på gravhøje.
- Resultaterne viste fremgang for nogle arter, der bedst kan tolkes, som et resultat af en pesticidresistens, samt at andre arter vurderes at blive favoriseret af de igangværende klimaændringer. Organismegrupperne mosserne og laverne viste sig desuden at være gode indikatorer.
- Der blev registreret i alt 128 stjerne arter (artsscore 4 og 5) og 24 to-stjernearter (artsscore 6 og 7). I den registrerede artspulje var der også karakteristiske arter for habitatnaturtyperne 6230, surt overdrev (9 stk.) og 6210 kalkoverdrev (10 stk.). Dette viser, at gravhøje indeholder meget værdifuld overdrevsnatur, hvoraf dele er beskyttet i hele EU.
- Vores resultater viser desuden, at der er sket en markant tilbagegang af værdifulde arter på gravhøjene de sidste 32 år, og at hvis udviklingen fortsætter, vil de sidste værdifulde stjernearter være uddøde indenfor de næste 100 år, med et alt for højt næringsniveau og mangel på pleje. Projektet dokumenterer endvidere de vigtigste - og signifikante faktorer og processer, der afgør naturindholdet på gravhøje. De to vigtigste faktorer er næringsstofbelastning og mangel på pleje, hvor tilgroning med vedplanter udgør et direkte problem for den oprindelige overdrevsnatur, men også store tuedannende græsser (især Draphavre) viste sig at udgøre en trussel mod naturtilstanden.
-Resultaterne viste desuden, at gravhøje, der er beliggende i et landskab med meget mark i omdrift, indeholder et signifikant lavere naturindhold end de gravhøje, som er omgivet af beskyttet natur.
-Rapporten afsluttes med forslag til en fremtidig monitering og tilstandsvurdering af gravhøje, og der angives forslag til målsætninger og en evidensbaseret pleje af gravhøjene, herunder reduktion af den lokale næringspåvirkning og udlægning af beskyttende bufferzone omkring alle gravhøje.
Ellesumpe:
Projekttitel: "Er urørthed en trussel mod naturen i ellesumpe?"
- Ellesumpe er en del af EU-Habitatnaturtypen 91E0 og er en meget gammel naturtype i Danmark. Vidensniveauet om naturtypen var imidlertid meget begrænset før ovennævnte projekt. I alt 27 forskellige ellesumpe fordelt over Sjælland og Østjylland blev undersøgt i detaljer for deres naturindhold.
- Konklusionen på projektet var bl.a. at urørt ellesumpskov har størst biologisk mangfoldighed (biodiversitet).
- Stævning nedbringer biodiversiteten og ønskes stævning, anbefales en stævningsdrift på maksimalt 40 år.
Randeffekter på overdrev
- Overdrev er en naturtype som under optimale betingelser har en meget høj biodiversitet, samtidig er det en naturtype hvis areal er gået stærk tilbage over det sidste par hundrede år. Da de tilbageværende overdrev ofte ligger på skrænter nedenfor intensivt dyrkede marker ønskede vi at undersøge om oplandet har en effekt på biodiversiteten af overdrevene.
- For alle undersøgte biologiske indikatorer blev der fundet signifikante effekter af eutrofiering fra nabomarkerne.
- På bagrund af denne undersøgelse kan vi konkludere, at der sker en påvirkning fra nabomarkerne på mindst 25 meter ned over overdrevene. De vigtigste indikatorer for den negative eutrofieringseffekt var: Kvælstof indhold i bladmateriale, Ellenberg N værdier og antallet af karakteristiske arter. Dette er vigtig viden i forvaltningen af denne naturtype og dens tilknyttede biodiversitet. På baggrund af dette kan vi anbefale udlægning af bufferzoner omkring de biologisk værdifulde overdrev.
Skovbevoksede tørvemoser (Betydning af hugst, dræning og kvælstofdeposition)
- Naturtypen skovbevoksede tørvemoser har en tusindårig historie i Danmark og indeholder noget af den oprindelige urdanske natur.
- Udfra resultaterne i projektet kan det konkluderes at naturtypens bevaringsstatus især trues af dræning, forstlig drift og næringsberigelse.
Moskortlægning i Nationalpark Thy :
-En omfattende kortlægning af biodiversiteten blandt mosserne, og efterfølgende analyse med henblik på at formulere anbefalinger til fremtidig overvågning og naturforvaltning.
Vi arbejder herudover på følgende forskningsprojekter:
- Højmoser (indikatorer for naturkvalitet)
- Skove (udvikling af skovnaturindeks)
Desuden arbejder vi på at realisere projekter om:
- Gravhøje som refugier for flora og fauna
- Overdrevs flora og faunaindhold
